Der findes nok ikke et nemt svar på dette spørgsmål. I en perfekt verden, ville disse to være det samme. Men kun få mennesker er så heldige at de kan arbejde med det der interesserer dem mest.
Det er dog ikke ensbetydende med at du skal lade være med at prøve. Det er simpelthen noget af det bedste der kan ske i dit liv, hvis du kan gøre dine interesser til et job. Endnu bedre, hvis det er et indbringende job, som sikrer dig et godt livsgrundlag.
Så hvordan kan du få denne kabale til at gå op?
Hvor starter man? Med uddannelsen, interesserne eller jobmulighederne?
Et er sikkert: det handler om at styre livet fra førersædet. Hvis du vil få job og interesser til at falde sammen, så er det kun dig selv der kan gøre det.
Ellers skal du bare være svineheldig.
Start med en kortlægning
Problemet er, at det ene påvirker det andet. Dine interesser vil bugsere dig i en bestemt retning, både angående studievalg og job. Men det er en vekselvirkning. Studievalg og job vil også påvirke dine interesser. Det er lidt som papir, saks og sten, hvor der ingen der er suverænt den bedste.
Smæk ærmerne op og kom i gang. Frihed betyder i dette sammenhæng: at have valg. Og inden du kan træffe et valg skal du kende dine muligheder og præferencer og deres indbyrdes relationer.
Tag et ark papir og skriv alle dine interesser ned. Om du vil gøre det i pæne kolonner og rækker, eller i abstrakte bobler, eller noget tredje, spiller ingen rolle. Det drejer sig om at du kan skabe dig et overblik.
Grupper alle dine interesser og gør så det samme med dine ideer til et studievalg.
Fra kaos til system
Gør det også med de jobmuligheder du umiddelbart kan se for dig, der hvor du lige nu er. Du skal ikke filtrere. Bare skriv alt ned som dukker op i dine tanker. Det du er i gang med er brainstorming. I brainstorming skal du slet ikke pålægge dig nogen begrænsninger. Alt er tilladt, alt er ønsket.
Brainstorming er altid kaotisk, og sådan skal det også være. Vejen er fra kaos til orden, ikke omvendt. I brainstorming fasen skal du lade din fantasi løbe fri. Uden begrænsninger, uden filtre. Det er ligegyldigt om noget ser realistisk ud eller ej, skriv det ned.
Det næste er at du tager hver rubrik for sig og begynder at lave prioriteter. Hvad er din vigtigste interesse? Hvilken er nummer to, tre og fire? Grupper så dine uddannelses- og jobideer på samme måde.
Sammenligning skaber relationer
Nu sidder du med 3 fra hinanden uafhængige rubrikker, med en rangorden. Næste skridt er at prøve at finde nogle mønstre og relationer mellem dem.
Kan du se nogle sammenfæld? Er der noget der forbinder et uddannelsesønske med en af dine interesser og/eller jobmuligheder?
Et eksempel: har du en interesse i ridning, og en studievalg ide der hedder veterinærmedicin? Eller elsker du hurtige biler og kunne tænke dig at blive elektriker? Eller tror du at du kunne blive en god coach og din første interesse er håndbold?
Kan du se ideen med at finde relationer? Det er måske ikke særligt sandsynligt at din første interesse falder sammen med dit foretrukne jobvalg og første uddannelsesønske. Men hvad med nummer to eller tre?
Lyt til dig selv, det er dit liv
De sidste regeringer har gjort sig umage med at give erhvervslivets behov mere vægt. De er kommet med politiske tiltag der skal få dig til at vælge den uddannelse der giver dig de bedste jobmuligheder. Og jobmulighederne er direkte afhængige af hvad erhvervslivet mener de danske virksomheder har brug for i arbejdskraft.
Det lyder fornuftigt nok. Men hvad erhvervslivet mener i dag er ikke nødvendigvis relevant for i morgen. Historien er fuld med fejlslagne uddannelsesstrategier.
Fx den aktuelle lægemangel: for 20-30 år siden har kloge hoveder regnet ud hvor mange læger og speciallæger Danmark ville have behov for i dag. Lægeuddannelser er nogle af de dyreste overhovedet. Derfor ville man undgå at uddanne læger som der ikke ville blive behov for. Der blev fastlagt kvoter og lagt forhindringer som begrænsede antallet af medicinstuderende til den beregnede normering.
Desværre var regnestykket forkert, fordi samfundet har udviklet sig anderledes. Og i dag mangler vi forfærdeligt mange læger, især specialister. Har du fx brug for en øjenlæge, skal du regne med ventetider på ca. 1½ år!
Den eneste vished er uvished.
Pointen er, at ingen kender fremtiden. Hvis du kigger tilbage i historien så vil du se at alle de store forandringer har været uventede. I 1980 var der ingen der har forudset PC’en. Med undtagelse måske af Steve Jobs, der havde en vision som han fumlede med i sin fars garage.
10 år senere, da PC’en var blevet hvermandseje, har ingen politiker forudset Internettet, og hvordan det ville forandre verden.
Så måske bør du bare lade være med at bekymre dig for meget.
Træf dit studievalg ud fra hvad der interesserer dig mest. Det er din bedste chance for at du vil finde en interessant jobmulighed også.
Hvis ikke, kan du altid lære om. Husk, et af det moderne samfunds fundamenter er livslang læring.
Skriv en kommentar
