Går du og drømmer om at finde dit eget sted at bo? At flyve fra reden og finde er sted du kan bo i din studietid? Boligmarkedet i Danmark kan være en udfordrende størrelse – særligt hvis man gerne vil flytte til landets større byer, hvor studiestederne ofte befinder sig. Det kan af og til føles helt umuligt og håbløst at have med at gøre, men det er det heldigvis ikke i virkeligheden. Nedenfor finder du en række tips til, hvordan du finder din første bolig som studerende.
Lejebolig, andelsbolig eller ejerbolig?
Noget af det første, du skal tage stilling til, er, hvilken type af bolig, du søger. Som udgangspunkt findes der tre boligtyper – lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger. I en lejebolig betaler man en månedlig leje for at bo i boligen, ligesom man betaler for el, vand og varme. Du skal desuden som hovedregel betale et depositum, når du flytter ind. I dette scenarie ejer du ikke noget, men lejer dig blot ind i en bolig, der er ejet af nogen andre (privatperson, boligselskab eller lignende).
I en andelsbolig ejer man en andel af boligen. Det betyder, at du skal købe andelen. Samtidig betaler man en månedlig boligydelse, som går til andelsforeningen og blandt andet den fælles vedligeholdelse. Andelsboligen kan ses som en blanding af en lejebolig og en ejerbolig. Her investerer du i noget, som du ejer, og som du derfor kan få penge ud af igen, men andelsboligen er som regel en del billigere end ejerboligen. Til gengæld skal du betale den månedlige ydelse.
Til sidst er der ejerboligen, hvor du køber hele boligen. Denne løsning vil sjældent være relevant for studerende, der ofte har med et relativt snævert budget at gøre.
Skriv dig (tidligt) på lejebolig- eller andelsbolig venteliste
For de fleste studerende vil valget som nævnt formentlig skulle stå mellem en lejebolig og en andelsbolig, da disse boligtyper er de mest budgetvenlige. Ovenfor kan du læse om, hvad fordelene ved disse boligtyper hver især kan være.
I begge tilfælde vil det dog i mange situationer være nødvendigt at skrive sig på venteliste – især hvis man vil bo i landets større byer. Vil man på i København kan det endda være nødvendigt at skrive sig på venteliste flere år i forvejen.
Der findes både lejeboligventelister og andelsbolig ventelister. Mens lejeboligventelister både kan være til enkelte lejeboliger og til hele boligselskaber er en andelsbolig venteliste som regel møntet på den enkelte andelsboligforening. Det kan derfor være nødvendigt at skrive sig op på flere forskellige andelsbolig ventelister – og gerne i god tid. Vær dog opmærksom på, at det ofte koster penge at stå på venteliste.
Husk, at det er de færreste, der får lov at få deres drømmebolig i første forsøg. Den bolig, man bor i som studerende, er sjældent den bolig, man ender med at bo i på længere sigt. Vær derfor villig til at gå på kompromis med nogle af dine ønsker – særligt hvis du holder på, at du gerne vil bo i en af landets større byer.
Skriv en kommentar